Majken's mindeord til Chagall


Chagall min dejlige ven, du skulle have været hos mig her i weekenden, men du kommer aldrig mere. Tirsdag den 9. september 2008 gik du bort, alt for tidligt og uden varsel. Din menneske far og mor var hos dig til det sidste, og du var tryg i din sidste stund. Jeg glemmer aldrig det sidste blik du gav mig, det var så klart og fuld af kærlighed. Det vil jeg gemme i mit hjerte til evig tid.

 

I aften gik jeg vores tur langs stranden, kastede pinde ud til dig, men ingen Chagall kom løbende ud i vandet. Mærkerne efter din leg i sandet var borte og blev ikke fornyet. Gik vores tur gennem skoven og pludselig fornemmede jeg din nærhed, der kom en vind med din luft og et vildt dyr reagerede også. Jeg er sikker på, at du var der for at trøste mig, vi har jo altid kunne kommunikere på et andet plan.

 

Du var en brugs-, avls- og udstillingshund, men for mig var du først og fremmest vores dejlige familiehund. Du havde en engels tålmodighed med børnene, en klog hund der kunne lokke en godbid ud af mig ved blot et blik, en livsnyder og en værre krudtugle. Chagall, livet er tomt uden dig, du var så stor en del af vores liv. Den livsenergi du havde, burde have fortsat i det uendelige…

 

Vi ses i himlen min ven.

Din menneske mor, 13. september